Genetik, eller arvelighedslære, handler om, hvordan egenskaber nedarves fra forældreorganismer til deres afkom. Fra midten af 1800-tallet forskede forskellige personer i denne genetik. Bl.a. den østrigske munk Gregor Mendel der ofte omtales som "genetikkens fader". Han interesserede sig for alt, som havde med arvelighed at gøre. Han hjalp f.eks. de lokale bønder med at udvælge de rigtige avlsplanter og avlsdyr. Han gjorde også de første grundlæggende genteknologiske opdagelser ved hjælp af ærteplanter.
Mendel havde sat sig for at undersøge, hvordan en ny ærteplante ville se ud, hvis han parrede en høj og en lav. Måske halv-høj? (Se grafik nederst) Mendel vidste at frøene fra de høje ærter blev til høje planter og at de lave ærter blev til lave planter. Ærteplanter er nemlig tvekønnede. Hver plante har med andre ord både han- og hunblomster. Planternes kønsceller sidder både i blomsterstøvet (pollen) og i blomsternes støvfangere. Derfor kan ærteplanten befrugte sig selv. Når de befrugter sig selv, forbliver deres arvemasse den samme. Det er grunden til at de høje planters "børn" altid bliver til høje planter og ligesådan med lave planter. Så for at kunne befrugte en høj ærteplante med en lav, måtte Mendel bruge nogle særlige kneb.
|
Først udvalgte han med omhu de planter, der skulle være "far" og "mor". Det vil sige en høj og en lav ærteplante. Derefter gjorde han fire ting:
1. Han klippede det yderste af en lav ærteblomsts støvfang. Det skulle ske før planten havde nået at befrugte sig selv.
2. Dernæst dryssede han pollen fra en høj ærteblomst ud over den lave ærteblomsts støvfang.
3. Nu satte han en lille pose hen over blomsten for at hverken blomsten selv eller andre planters pollen kunne ødelægge forsøget. Imens dannede blomsten frø inde i posen.
4. De frø, som dukkede frem i posen, var alle befrugtet med en henholdsvis høj og en lav ærteplante. Disse frø såede Mendel.
|
Den nye ærteplante, som efterhånden skød op, var en såkaldt hybrid, også kaldt bastard, mellem de to udvalgte forældreplanter. Ligesom hvis en puddelhund får en hvalp med en schæferhund. Så kan hvalpen også kaldes for en hybrid eller en bastard.
Til sin store overraskelse, opdagede Mendel, at hvis han parrede en høj og en lav ærteplante fik han ikke en halv-høj plante, men en høj. Det gen som indeholdt "opskriften" til en høj ærteplante, var åbenbart stærkere end genet for en lav plante.
Men det var ikke slut med overraskelserne endnu. Hvis den høje ærteplante, som han jo havde skabt kunstigt, fik lov til at befrugte sig selv, viste det sig, at én ud af fire af de nye planter var lave. Denne opdagelse fik Mendel til at kalde det stærkeste gen, den høje ærteplantes, for dominerende. Det svagere gen kaldte han for vigende.
Illustreret med øjenfarver. 
|
Se også: